Giajenthiran Velmurugan

Statistikker> artikler : 1 , billeder : 14 , kommentarer : 124 , forumemner : 19 , forumindlæg : 97 , blog : 29

ForsideHomewise-manblog › De tamilske værdier

De tamilske værdier

På trods af, at forskellige politikere og danskere forventer en komplet assimilation af indvandrere så vil jeg gerne rette fokus på det centrale: integration. Integration er en sammensmeltning af to enheder til en tredje. Dvs. vi skal tage det bedste fra hver kultur og sammensmelte til en ny kultur. Det er essensen af integration og på trods af, hvad politikere og nogle danskere mener så er det, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

I den forbindelse synes jeg det kunne være interessant at tage en værdidebat. Få kortlagt de tamilske værdier og i fællesskab diskutere, hvad der kendetegner os tamilere. Det primære formål med denne debat er en bevidstgørelse af de forskellige værdier, men også en debat omkring hvorvidt nogle værdier er værd at holde fast i. Dog er det vigtigt at pointere, at det er op til den enkelte at afgøre, hvilke værdier de vil tage med sig.

Det problematiske i denne debat består dog i det faktum, at vi lever i et Senmoderne Samfund, som frem for alt er kendetegnet ved ikke længere at have mange fællesværdier. Dvs. min livserfaring omkring, hvad tamilere gør anderledes i forhold til danskere ikke nødvendigvis stemmer overens med andres erfaringer af danskere og deres levemåde, da hver familie lever meget forskelligt og efter forskellige normer. Det samme gør sig i mindre grad gældende over for tamilere i udlandet – der vil kun være små forskelle og korrektioner på, hvordan hver familie lever.

Jeg vil starte med at ligge ud med de værdier/tendenser som jeg finder centrale inden for det tamilske miljø. Jeg har opdelt dem i to kategorier positive og negative.

Negative værdier:

1.
Sladder. Det er ingen hemmelighed, at sladder er en stor del af det tamilske samfund. Jeg læste engang en antropologs tolkninger af denne sladder. Antropologen havde været i en flygtningelejr og observeret tamilernes adfærd og samtaleemner. Hun var blevet overrasket over, hvor stor en del sladderen fyldte i samtalen. Hun fortolkede sig frem til, at sladderen havde en opdragende rolle i forhold til tamilere. Sladderen determinerede hvad der var anstændigt og hvad der ikke var, et dårligt rygte var en måde at opdrage andre folk på idet ingen var interesseret i det dårlige rygte og derfor makkede ret efter gældende normer og regler.
Jeg har listet den som en negativ værdi, da denne opdragende effekt virker som et konservativt ideal, der blot skal bevare de værdier der allerede eksisterer og på ingen måde udvise tolerance fra andre synspunkter. Holdningen virker naiv og blottet for fornuft.

2.
En naturlig forlængelse af sladder er familiens rygte. Ens adfærd er en afspejling af ens familie og derfor vil dine handlinger altid kunne påvirke din familie enten positivt eller negativt. Det første problem ved dette er rammerne for, hvad der er acceptabel adfærd og dernæst at ens rygte og prestige tager så meget overhånd, at ens måde at leve på determineres af, hvad der er anstændigt frem for hvad man egentlig har lyst til. Resultatet bliver en kamp i mellem sig selv og sin omgangskreds skal man indordne sig i håb om at få respekt og anerkendelse eller skal man gå efter det man drømmer om med isolation og social udstødning til følge? Eksemplet illustrerer de yderste grader af hvert scenarie og ofte vil løsningen være midt i mellem.

3.
Kastesystemet er et af de mest debatterede emner på de forskellige tamilske hjemmesider. Mit umiddelbare indtryk er, at størstedelen af de unge tamilere ser bort fra det, men at der stadig er en gruppe, der holder fast i det.
Det jeg personligt synes er værst ved kastesystemet er, at man bliver født ind i sin kaste og intet kan gøre for at komme af med den(selvfølgelig ægteskab, men det er jo ilde set fra begge sider). Jeg synes det er tankevækkende, at man vurderer et individ på baggrund af faktorer som individet ikke selv er herre over. Det er en effektiv måde hvor minoriteten kan styre majoriteten og er dybt forkasteligt og absurd. Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan unge tamiler der trods alt er uddannet og kender til andre værdier, stadig kan forsvare kastesystemet.

Positive værdier:

1.
Gæstfrihed. Tamilerne er utrolig gæstfrie og det synes jeg er positivt. Når jeg besøger en familie får jeg mindst tre kopper te, kiksene, der er købt fra Aldi (på tilbud selvfølgelig), kommer frem og man bliver virkelig vartet godt op. Hvis familien har spist, spørger de om man vil have noget at spise, og hvis de skal til at spise har man bare med at spise med. Hvis en person har noget slik, så skal alle have. Jeg synes det er en værdi, som er hver at holde fast i. Som barn da jeg nogle gange var henne og lege med venner osv. Så skulle man, hos nogle familier, opholde sig i værelset når familien skulle spise. Det var et lukket selskab. Dette skete ikke ved alle familier, men alligevel hyppigt nok til, at det var en tendens man kunne spore. Som barn tænkte jeg ikke videre over det, men set i bakspejlet synes jeg det er en dyb forkastelig tendens.

2.
Ældre søskende opdrager mindre søskende. Det er nok forskelligt, hvem man spørger her, men overordnet synes jeg det er et positivt ideal. Det gør, at familien holder mere sammen og at de mindre søskende har nogle at vende sig til, når forældrene ikke forstår dem. Det kan selvfølgelig også gå hen og blive en belastning, hvis teenagedatteren pludselig skal gå hen og skjule sin nye kæreste både for forældrene og sin storbror, men ellers synes jeg det er en positiv egenskab. At have en ældre søskende til at passe på en er altid rart.

Jeg har diskuteret dette synspunkt med andre og nogle mener, at det er en for stor belastning forældrene overfører til den ældste i flokken. Det synspunkt kan jeg godt forstå, så det handler også om at finde en balance således at forældrene ikke overlader det hele til den ældste i søskendeflokken, med stadig påtager sig deres rolle som forældre.

3.
Familien tager sig af en – også efter man er 18. Dette synes jeg også er en positiv egenskab. Jeg kan lave nok så meget ballade, men min familie vil for det meste altid være der og støtte mig. Både økonomisk men også socialt.

Ulempen ved denne tankegang er, at tamilske unge måske aldrig lærer at blive selvstændig og f.eks. administrere egen økonomi. Derfor er det også vigtigt at dette sammenhold og kærlige intentioner fra forældre ikke tager overhånd og til sidst ender med at hæmme tamilerne i at udvikle sig og klare sig selv.

Jeg har mange andre værdier, som kan tages op til diskussion, men jeg vil egentlig gerne stoppe her, da længden af ens indlæg afgør, hvor mange der læser det.

Jeg vil meget gerne høre andre brugere, om hvilke værdier de mener, er centrale i det tamilske samfund og hvorvidt de anser dem som positive eller negative?

/wise-man

 


2 kommentarer

RE: De tamilske værdier


Hej Wise-man

Først og fremmest, godt indlæg. Jeg synes det er rigtigt flot, at du har reflekteret over tamilske værdier og tamilsk kultur. Jeg synes bare, når jeg læser dit indlæg, at det lige så vel kunne være danske værdier og dansk kultur du skrev om. Mange af de værdier du har pointeret synes jeg faktisk også er gældende når jeg ser på de danskere/danske familier jeg kender. Dette vil jeg uddybe lidt senere, men jeg vil først gerne pointer en ting. Jeg mener, at kultur er et foranderligt begreb, hvori værdierne også forandrer sig med tiden. De bliver forhandlet og genforhandlet af de aktører, som interagerer i (og i nogle tilfælde også udenfor) gruppen – her det tamilske samfund.

Der hvor man måske kan skelne mellem det danske og det tamilske – foruden de traditioner/ritualer – er måske måden værdier og normer kommer til udtryk på, for i bund og grund ligner de utrolig meget hinanden på mange af de punkter du beskriver. Jeg oplever både at danskere er gæstfrie, hjælpsomme, hjælper deres børn urimeligt meget, sladrer osv. Jeg ser det som et problem, at der nogle negative aspekter generelt bliver forværret i det tamilske og nærmest udvisket i det danske. Tamilere og danskere er altså ikke så forskellige, som vi går rundt og tror. Jeg vil prøve at komme ind på dit punkt om sladder, som jeg ved noget om (også fagligt og videnskabeligt), som jeg synes, er vigtig at uddybe.

Sladder: Jeg er enig med dig i, at sladder meget ofte er negativt, i nogle tilfælde ondsindet og det sårer personerne, der bliver sladret om, hvis de opdager det. Et er jo netop ikke den person, der bliver sladret om, der bliver opdraget, hvis denne ikke er vidende om sladderen, men de omkringstående personer. Hvis den person, der bliver sladret om, kommer til kendskab om sladderen om denne, kan det have en påvirkning, hvis denne vil have et tilhørsforhold til gruppen, et vil jeg komme ind på senere. I vores foragt for sladderen glemmer vi oftest i kritikken at se på den positive side af sladderen. Nu kan det undrer dig, at jeg synes, at der kan være noget positivt i sladderen, men det tror jeg faktisk der er. Nu ved jeg ikke hvilken antropolog, du taler om, men jeg vil gerne henvise til antropologen, Max Gluckmann, som netop i 70’erne startede debatten om den positive side af rygter (sladder). Gluckmann mener, som du skriver i ovenstående, at sladder er med til at opretholde værdier og normer i et lille samfund ved netop at sanktionere personer, som træder udenfor gennem det at sladre om dem og derigennem advare folk om at holde sig indenfor normerne og værdierne for ellers risikerer de, at de vil blive sanktioneret også. Men sladder er også med til at opretholde forestillingen om at høre til en gruppe. Nu når vi taler om eksiltamilere, som selvom de er spredt vidt omkring i f.eks. Danmark, stadig er et lille samfund som i mange tilfælde har brug for at opretholde forestillingen om en tamileridentitet.

Jeg har lavet en undersøgelse på mit 9. semester om sladderens betydning for tamilske kvinder i Danmark, hvor det blandt andet viste sig, at sladder også er med til at opdatere dem omkring det tamilske samfund (for de kvinder, som har trukket sig lidt tilbage og nu er ”passive”, dvs. ikke deltager i arrangementer, fester, religiøse begivenheder mv. hvor tamilere mødes). Derudover er sladder med til at definere hvad en tamiler er og hvad en tamiler gør – og ikke mindst ikke gør. Derfor mener jeg, uanset hvor meget vi foragter og gør sladderen negativ, så er den også et vigtig redskab i opretholdelse af vores tamileridentitet eller behovet for at på en eller anden måde have et forhold til det tamilske og det tamilske samfund. Om ikke hvad vi har, så hvad vi har lagt bag os for måske at vide, hvad det er vi skal søge for at få det tilbage.

Sladder findes også i det danske samfund og er især tydelige i de mindre samfund i provinsen hvor alle kender alle. I byerne er den svære at detektere, da man omgås forskellige usammenhængende omgangskredse, der nødvendigvis ikke kender hinanden. Men der har man i stedet sladderblandende som Se og Hør, Billedblandet, ude og hjemme og hvad de nu hedder, til at opdatere os om, hvad der sker i andres liv – altså hvad sker der, hvad er moderne, og hvem sætter trendene? Dette er også en slags ”opdragelse” i hvad der er legitimt at gøre og hvad der ikke er. Dette kan sagtens overføres til de personer, der er fremtrædende i de mindre (tamilske) samfund og bevidst eller ubevidst tager initiativ til at genforhandle normer og værdier. Jeg tror ikke kun, med reference til det ovenstående, at værdier og normer bliver opretholdt gennem sladder, men også genforhandlet gennem dette. Det kan man vel se på den generelle udvikling i det tamilske samfund i Danmark, hvor citatet fra Amalie fra Paradise Hotel ikke er så dumt endda; ”Vi lever jo i 2010. Det havde været noget andet hvis det var 2002” . Her har sladderen været med til at opdatere og fortælle hvad der foregår for derigennem at genfortolke normer og værdier.

Mange hilsner
Tonsi

RE: De tamilske værdier


Hej Tonsi

Først og fremmest skal det lige pointeres, at det meste af mit indlæg baserer sig på livserfaringer og ikke reel videnskab(foruden min reference til antropologen).

Er ikke helt enig med dig i, at vi er så ens som danskere. Det komplekse ved denne debat er, at det er svært at finde fælles danske værdier, som gælder for alle familier i Danmark, hvorimod det er nemmere at finde tamilske værdier. Din påpegning af, at du kun har oplevet danskerne som gæstfrie er et godt eksempel på dette. Samtidig giver differencen af måder at leve på et godt indblik i, hvordan tamiler lever. Det kan godt være, at størstedelen af danskere er gæstfrie, men det er ikke usædvanligt for mig, hvis jeg møder nogle, der ikke er så gæstfrie. Det ville dog være usædvanligt for mig, hvis tamilere ikke er det og dermed mener jeg at have fundet et fællestræk ved tamiler, som danskere ikke har. Det samme gælder mht. til børn. Det er ikke usædvanligt, hvis jeg hører om forældre der overlader alt ansvar til deres børn i en alder af 18 år, men det er usædvanligt, hvis jeg hører om tamilske forældre, der gør det.

Ang. ældre søskendes opdragelse af mindre. Jeg har tit set danske ældre søskende passe på eller bestemme over deres mindre søskende når deres forældre ikke er i nærheden, jeg har dog også set det modsatte. I den tamilske kultur har jeg desuden set ældre søskende bestemme over de mindre søskende når forældrene er i nærheden, eller nærmest være toneangivende i en beslutning vedrørende den mindre søskende. Det har jeg ikke set ved danske familier.

Kan ikke huske, hvad den specifikke antropolog hed. Men læste om det i bogen Kulturanalyse – Fortolkningens forløb i antropologien. Skrevet af Hastrup, Kirsten & Ramløv, Kirsten.

Derudover vil jeg gerne sige tak for dit svar med fokus på sladderen, som jeg finder meget interessant. Beklager mit sene svar, men havde forventet lidt mere respons på indlægget

/wise-man

Log in or create a user account to comment.