16.03.2010 15:47
På trods af, at forskellige politikere og danskere forventer en komplet assimilation af indvandrere så vil jeg gerne rette fokus på det centrale: integration. Integration er en sammensmeltning af to enheder til en tredje. Dvs. vi skal tage det bedste fra hver kultur og sammensmelte til en ny kultur. Det er essensen af integration og på trods af, hvad politikere og nogle danskere mener så er det, hvad jeg har tænkt mig at gøre.
I den forbindelse synes jeg det kunne være interessant at tage en værdidebat. Få kortlagt de tamilske værdier og i fællesskab diskutere, hvad der kendetegner os tamilere. Det primære formål med denne debat er en bevidstgørelse af de forskellige værdier, men også en debat omkring hvorvidt nogle værdier er værd at holde fast i. Dog er det vigtigt at pointere, at det er op til den enkelte at afgøre, hvilke værdier de vil tage med sig.
Det problematiske i denne debat består dog i det faktum, at vi lever i et Senmoderne Samfund, som frem for alt er kendetegnet ved ikke længere at have mange fællesværdier. Dvs. min livserfaring omkring, hvad tamilere gør anderledes i forhold til danskere ikke nødvendigvis stemmer overens med andres erfaringer af danskere og deres levemåde, da hver familie lever meget forskelligt og efter forskellige normer. Det samme gør sig i mindre grad gældende over for tamilere i udlandet – der vil kun være små forskelle og korrektioner på, hvordan hver familie lever.
Jeg vil starte med at ligge ud med de værdier/tendenser som jeg finder centrale inden for det tamilske miljø. Jeg har opdelt dem i to kategorier positive og negative.
Negative værdier:
1.
Sladder. Det er ingen hemmelighed, at sladder er en stor del af det tamilske samfund. Jeg læste engang en antropologs tolkninger af denne sladder. Antropologen havde været i en flygtningelejr og observeret tamilernes adfærd og samtaleemner. Hun var blevet overrasket over, hvor stor en del sladderen fyldte i samtalen. Hun fortolkede sig frem til, at sladderen havde en opdragende rolle i forhold til tamilere. Sladderen determinerede hvad der var anstændigt og hvad der ikke var, et dårligt rygte var en måde at opdrage andre folk på idet ingen var interesseret i det dårlige rygte og derfor makkede ret efter gældende normer og regler.
Jeg har listet den som en negativ værdi, da denne opdragende effekt virker som et konservativt ideal, der blot skal bevare de værdier der allerede eksisterer og på ingen måde udvise tolerance fra andre synspunkter. Holdningen virker naiv og blottet for fornuft.
2.
En naturlig forlængelse af sladder er familiens rygte. Ens adfærd er en afspejling af ens familie og derfor vil dine handlinger altid kunne påvirke din familie enten positivt eller negativt. Det første problem ved dette er rammerne for, hvad der er acceptabel adfærd og dernæst at ens rygte og prestige tager så meget overhånd, at ens måde at leve på determineres af, hvad der er anstændigt frem for hvad man egentlig har lyst til. Resultatet bliver en kamp i mellem sig selv og sin omgangskreds skal man indordne sig i håb om at få respekt og anerkendelse eller skal man gå efter det man drømmer om med isolation og social udstødning til følge? Eksemplet illustrerer de yderste grader af hvert scenarie og ofte vil løsningen være midt i mellem.
3.
Kastesystemet er et af de mest debatterede emner på de forskellige tamilske hjemmesider. Mit umiddelbare indtryk er, at størstedelen af de unge tamilere ser bort fra det, men at der stadig er en gruppe, der holder fast i det.
Det jeg personligt synes er værst ved kastesystemet er, at man bliver født ind i sin kaste og intet kan gøre for at komme af med den(selvfølgelig ægteskab, men det er jo ilde set fra begge sider). Jeg synes det er tankevækkende, at man vurderer et individ på baggrund af faktorer som individet ikke selv er herre over. Det er en effektiv måde hvor minoriteten kan styre majoriteten og er dybt forkasteligt og absurd. Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan unge tamiler der trods alt er uddannet og kender til andre værdier, stadig kan forsvare kastesystemet.
Positive værdier:
1.
Gæstfrihed. Tamilerne er utrolig gæstfrie og det synes jeg er positivt. Når jeg besøger en familie får jeg mindst tre kopper te, kiksene, der er købt fra Aldi (på tilbud selvfølgelig), kommer frem og man bliver virkelig vartet godt op. Hvis familien har spist, spørger de om man vil have noget at spise, og hvis de skal til at spise har man bare med at spise med. Hvis en person har noget slik, så skal alle have. Jeg synes det er en værdi, som er hver at holde fast i. Som barn da jeg nogle gange var henne og lege med venner osv. Så skulle man, hos nogle familier, opholde sig i værelset når familien skulle spise. Det var et lukket selskab. Dette skete ikke ved alle familier, men alligevel hyppigt nok til, at det var en tendens man kunne spore. Som barn tænkte jeg ikke videre over det, men set i bakspejlet synes jeg det er en dyb forkastelig tendens.
2.
Ældre søskende opdrager mindre søskende. Det er nok forskelligt, hvem man spørger her, men overordnet synes jeg det er et positivt ideal. Det gør, at familien holder mere sammen og at de mindre søskende har nogle at vende sig til, når forældrene ikke forstår dem. Det kan selvfølgelig også gå hen og blive en belastning, hvis teenagedatteren pludselig skal gå hen og skjule sin nye kæreste både for forældrene og sin storbror, men ellers synes jeg det er en positiv egenskab. At have en ældre søskende til at passe på en er altid rart.
Jeg har diskuteret dette synspunkt med andre og nogle mener, at det er en for stor belastning forældrene overfører til den ældste i flokken. Det synspunkt kan jeg godt forstå, så det handler også om at finde en balance således at forældrene ikke overlader det hele til den ældste i søskendeflokken, med stadig påtager sig deres rolle som forældre.
3.
Familien tager sig af en – også efter man er 18. Dette synes jeg også er en positiv egenskab. Jeg kan lave nok så meget ballade, men min familie vil for det meste altid være der og støtte mig. Både økonomisk men også socialt.
Ulempen ved denne tankegang er, at tamilske unge måske aldrig lærer at blive selvstændig og f.eks. administrere egen økonomi. Derfor er det også vigtigt at dette sammenhold og kærlige intentioner fra forældre ikke tager overhånd og til sidst ender med at hæmme tamilerne i at udvikle sig og klare sig selv.
Jeg har mange andre værdier, som kan tages op til diskussion, men jeg vil egentlig gerne stoppe her, da længden af ens indlæg afgør, hvor mange der læser det.
Jeg vil meget gerne høre andre brugere, om hvilke værdier de mener, er centrale i det tamilske samfund og hvorvidt de anser dem som positive eller negative?
/wise-man
RE: De tamilske værdier