We want Tamil Eelam

1.0 Indledning

Det såkaldte Tamil Eelam projekt har kostet den tamilske nation flere tusinde unge menneskers liv igennem tiden. Tusinder af unge opgav deres liv, familier, venner, kærlighed og uddannelse i et forsøg på at skabe dette forjættede land.

1.1 Baggrund
Men hvad handler Tamil Eelam egentlig om? Hvilke politiske og sociale principper bygger Tamil Eelam på? Ved tamilerne i vesten hvad det hele handler om? Eller ved de unge hvad Tamil Eelam bygger på? Forsøger tamilere i vesten, der er tilhængere af Tamil Eelam og Pirabaharan, at efterlever de principper, som Pirabaharan forestillede sig, at Tamil Eelam skal bygge på?

1.2 Tamil Eelam tilhængere i Vesten

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at et overvejende flertal af den tamilske befolkning, som bor i vestlige lande, egentlig ønsker at oprette en selvstændig tamilsk stat for den tamilske befolkning på Sri Lanka. Det kom klart til udtryk, da et overvældende flertal stemte for selvstændighed og dermed for Tamil Eelam, ved Vattukoddai afstemninger som fandt sted i mange europæiske lande blandt tamilerne sidste år. Også i Danmark stemte en betydelig del af den tamilske befolkning for Tamil Eelam.
Det flertallet stemte for, er at løsrive de tamilske områder fra resten af Sri Lanka for at skabe en tamilsk stat, hvor tamilerne ville kunne leve i fred og i fordragelighed uden at frygte for singalesisk dominans og undertrykkelse.
Men Tamil Eelam er meget mere end oprettelse af en selvstændig nation bestående af den nordlige og østlige del af Sri Lanka. Tamil Eelam var og er også et politisk moderniseringsprojekt, der også var rettet mod hele den tamilske befolkning såvel som den enkelte tamiler.

Ideologerne bag Tamil Eelam drømte om at skabe en moderne nation, der var fri af alle former for uretfærdighed.

1.3 Pirabaharans drøm

Den gang Pirabaharan og de andre militante ledere overtog selvstændighedstankegangen fra den engelsk uddannede og folkevalgte tamilske elite, var det ikke kun for at føre kampen for selvstændighed med voldelige midler. Pirabaharan og de andre tamilske militante ledere var stærkt inspirerede af socialismen og tredje verdens befrielsesteorier. De gik ind for at et socialt system og en stat, der gjorde op med gammeldags normer og social uretfærdighed. De ønskede at skabe et progressivt tamilsk samfund.
Artikler og politiske publikationer, som oprørsgrupperne udgav var fyldt med hensigtserklæringer, politiske standpunkter, og manifestationer, der udtrykte en fundamental omorganisering af det eksisterende tamilske samfund og kultur for at skabe et nyt og retfærdigt tamilsk samfund.

Tigrenes oplæg til forhandling i 2003 var et bevis på at Pirabaharan ikke var løbet fra disse sociale principper og værdier for Tamil Eelam i mellemtiden.

I 31.okt. 2003 fremlagde tigrene et overambitiøst politisk forhandlingsudspil til omverdenen og den srilankanske regering for, hvordan man kan imødekomme tamilernes ønske om politisk indflydelse og retten til selvbestemmelse.

Udover en detaljeret struktur for magtdeling indeholdt udspillet bl.a. en række værdier og filosofiske grundpiller, som det fremtidige tamilske samfund skulle styres efter. Heri kan man læse, at tigrene med Pirabaharan i spidsen, fortsat vil indrette et tamilsk samfund uden kastediskrimination og uden kasteforskel. Desuden beskriver materialet Tamil Eelam som en sekulær stat, hvor ingen religioner skulle have en dominerende rolle. Materialet understreger desuden at det fremtidige land, eller delstat også skal fremme kønsligestilling.

Oplægget genbekræfter, at Pirabaharan ikke ønskede at gøre tamilerne fri af singaleser blot for de dominerende klasser og kaste blandt tamilerne fortsat skulle sidde på magten, på bekostning af andre tamilere. Alt dette viser, at oprøret skulle ændre forholdene internt blandt tamilerne.

1.4 Hvem var oprørerne og tigersoldater

Hovedparten af de unge som tilsluttede sig de forskellige oprørsgrupper i starten af 80erne, herunder de tamilske tigre, var fra middelklassen, brændte også for at skabe et bedre tamilsk samfund. De gjorde ikke kun oprør mod singaleserne men også mod deres forældre og deres reaktionære holdninger. Deres engagement i forskellige oprørsgrupper må altså også ses som aktiv bekæmpelse af datidens tamilske traditioner og normer.

1.5 Kasteundertrykkelse eller singalesisk undertrykkelse?
Det tamilske samfund er på ingen måde veludviklet. Det er desværre en kendsgerning at den sociale ramme som fx de lavkaste er tvunget til vokser op i fra deres fødsel er mere ydmygende, og nedbrydende for deres personlighed end den vold og undertrykkelse som de blev udsat for af singaleserne, hvis vi ser bort fra hændelser i de sidste 2 år.
I de tamilske landsbyer, hvor de fødes og går i skole, bliver de krænket og ydmyget både som individer og som grupper . De bliver udsat alvorlige psykiske overgreb og diskrimination, der systematisk ødelægger deres selvværd som mennesker, og det tvinger dem til at acceptere deres status som mindreværdige væsner.

1.7 Tigrene som national integrator

Tigrene som organisation fungerede som den institution, hvor unge med helt forskellige baggrund og kaste tilhørsforhold kunne gøre tjeneste uden at risikere at blive ydmyget eller set ned på.
Desuden respekterede flertallet af tamilerne både tigre medlemmerne og andre oprørsmedlemmer( dog mest i starten) uanset medlemmernes kastebaggrund alene på grund af at de var oprørere. I praksis fungerede tigrebevægelsen som en slags samfundsmæssig integrator for alle slags tamilere. Tigrene var måske den eneste organisation/institution hvor det var muligt for at lavkaste at opnå respekt og status.
I forsøg på at skabe et kastefrit samfund arbejdede tigrene med flere positive og præventive tiltag. For en god ordens skyld er det vigtigt at understrege, at oprørsgrupper som EROS og EPRLF havde et endnu mere ambitiøst og vidtgående forslag til hvordan de ville bekæmpe kastesystemet og kønsdiskrimination. De fik aldrig lov til at implementere deres politik fuldt ud, da Pirabaharan i et forsøg på at sikre sig den absoulte magt myrdede lederne og arkitekterne bag disse organisationer.
Deres forslag til reformer var mere omfattende og radikale, og havde karakter af en social og kulturel revolution.

Tigrene derimod tilskyndede deres medlemmer til at gifte sig med hinanden uden hensyn til modpartens sociale og kastemæssig baggrund. De gav også beskeden økonomisk støtte til civile tamilere, der ønskede at gifte sig på trods af forældres modstand. De forsøgte med den ene hånd at forebygge og med den hånd at straffe de tamilere, der fortsatte med at ydmyge og nedværdige de lavkaste tamilere i de områder som de kontrollerede. De skabte flere muligheder for lavkaste tamilere i organisationen i et forsøg på at skabe ledere og rollemodeller for andre af lavkaste. Medlemskabet hos tigrene havde derfor en slags social empowerment effekt blandt kvinder og de lavkaste, da det førte til disse personer og grupper oplevede øget selvtillid og selvværd, og de blev også mødt med anerkendelse og respekt af det omgivende tamilske samfund.

1.8 Kastesystemet blandt Tamileelam tilhængerne i vesten
Kastesystemet til gengæld er jo ikke dødt blandt tamilere i vesten, til trods for at flertallet taler engageret om Tamil Eelam og Pirabaharan. Tværtimod praktiserer tamilerne kastesystemet både offentligt og mere diskret i vesten. Dermed bryder disse udenlandske tamilere med et fundamentalt princip i Tamil Eelam.

Rigtig mange voksne tamilere har ikke nære venner, der tilhører andre kaster end nogen fra deres egne. Selv om et stigende antal unge unge, der eksperimentere med at danne kærestepar på tværs af kasteforskelle, hvilket er et lille fremskridt, ender flertallet af ægteskaber inden for samme kastemæssige baggrund. Her burde Tamil Eelam tilhængere og Pirabaharan fans gå foran og opmuntre deres børn til at gifte sig uden hensyn til kaste forskelle, hvis de virkelig mener, at de er tilhængere af Tamil Eelam og Pirabaharan.

De højkaste folk snakker fortsat stolt om deres kastetilhørsforhold. Lav kaster holder sig fra andre, der tilhører, endnu lavere kaster end de selv. Også blandt de unge, der hvert andet øjeblik fremhæver Tamil Eelam som en sag alle bør følge, findes der mange, der både er stolte af deres kaste høj baggrund og ser det som en væsentlig del af deres identitet som tamiler.

Selv i vesten risikerer lavkaste folk forsat at blive ydmyget og gjort grin, hvis de kommer i klammeri med tamilere med højkaste baggrund. Ikke kun menige tamilere med højkaste baggrund, der markerer deres kastestatus i diverse sociale sammenhænge, også en pæn del af tigrenes gode venner og andre, der arbejder for tigrene på forskellige niveauer, dybt forankret i kastesystemet. De er modstandere af deres børn gifter sig med folk fra lavkaste.
Lavkaste piger befinder sig i en ekstremt sårbar situation, hvis fyren erklærer dem som uegnet til at indgå ægteskab på grund af familiens modstand.

1.9 Tigersympatisørers moralske ansvar
Det tragiske er, at Tamil Eelam tilhængere på ingen måde anderledes eller medvirker til at ændre forholdene hverken i Danmark eller andre steder blandt tamilerne ved at være gode rollemodeller og idealister.
Tværtimod fristes man til at sige. De bidrager til, ligesom alle andre tamilere til at vedligeholde og reproducere disse værdier i deres hverdag.

2.0 Martyrdag propaganda

Om en uge vil flere tusinde tamilere verden over stå i kø for at ære de faldne tigersoldater. Vi vil igen høre en masse propaganda om de skal respekteres og de skal æres som ”halvguder”. Tamilske Tv kanaler vil opfordre tamilerne i hele verden til at følge deres fodspor og være lige så eksemplariske som disse afdøde unge tamilske mænd og kvinder. Ironien og tragedien er, en stor del af disse faldne unge drømte om et andet og anderledes tamilsk samfund end deres tilbedere i vesten praktiserer.
I modsætning til de unge, som tilmeldte sig tigerbevægelsen i starten af 80ene, kom en stor del af unge, der døde i kampene i de sidste 10 år, hovedsagligt fra familier med fattige og lavkaste forhold.
Disse afdøde unge menneskers søskende og resterende familie risikerer i dag ydmygelse og krænkelse blandt andre tamilere alene på grund deres sociale og kastemæssig status. Derfor virker det hele som en absurd og tragisk komedie, hvor alle siger det samme, uden at følge det i deres hverdag og liv.

Jeg har kun valgt at fokusere på kastesystemet i denne artikel for at belyse udenlandske tamilers dobbeltmoral hvad angår hvor lidt eller slet de selv gør for at realisere deres højt prioriterede drøm om et selvstændigt land.
Alt det som Pirabaharan og tigrene forsøgte at ændre og bekæmpe, såsom medgift, religiøsitet og køn- og kasteforskelle, lever bedste velgående blandt tamilere og Pirabaharan tilhængere i vesten.

2.1 Tamil Eelams sociale ideer realiseres i højere grad i vesten
Det er udelukkende på grund af de vestlige velfærdsrettigheder og uddannelsesmuligheder at udsatte grupper herunder tamilske piger, og lavkaste folk har styrket deres position. Takket være ophold i vesten oplever et stigende antal tamilske lavkaste folk et øget selvværd og selvtillid. De fleste er aldrig blev behandlet som ligeværdige individer, før de ankom til de vestlige lande.
Tamilske piger risikerer dårlig omtale og ringe muligheder i forhold til ægteskab, hvis de forlanger øget personlighed frihed. Både dem med høj- og lavkaste er med til at stigmatisere de tamilske piger, der forlanger øget personlig frihed. Det er svært at finde unge mænd uden en guldkæde om halsen blandt tamiler, i modsætningen til deres store idol Pirabaharan, der afviste disse traditionelle statussymboler ved ikke at eje noget guld.

2.2 Enlige og enker
Den langvarige og brutale krig, som disse udenlandske tamilere har støttet, har bl.a. resulteret i at over 89.000 tamilske kvinder i Sri Lanka er blevet gjort til enker. Hvis tamilerne ikke ændrer deres forældede syn på enker og deres sociale muligheder og rettigheder, som også trives blandt udenlandske tamilere, risikerer disse enker at leve et liv i fattigdom med risiko overgreb og social udstødelse.

2.2 Langt mellem ideologien og praksissen
Bortset fra en håndfuld unge og voksne er det meget svært at finde sammenhæng mellem Tamil Eelam tilhængernes politiske forestillinger og deres praksis i hverdag.
Flertallet af tamilerne som stemte for Tamil Eelam og tilhængere af Pirabaharan er ret uvidende om deres egen rolle og hvordan de selv er med til at krænke de tamilere, som Tamil Eelamideologien skulle have beskyttet.
Hovedparten forsøger heller ikke at ændre deres syn på forældede normer og værdier, som både Pirabaharan og andre ledere var modstandere af.

Meget få reflekterer over deres egen kulturelle og sociale praksis for at vurdere dem om den er retfærdige, og om den er i overensstemmelse med den politik og ideologi, de er tilhængere af.
For disse handler Tamil Eelam udelukkende om at bekæmpe singaleserne. De er hverken parate eller villige til at tage den individuelle og personlige kamp og forandringer, der skal til for at realisere den anden halvdel af Tamil Eelam.
Tværtimod. Tamil Eelams projekt er i dag blevet et samlingssted hovedsagligt for de konservative kræfter, kultur fanatikere og hinduister, traditionalister og kulturkristne, og mange andre med reaktionære holdninger blandt udenlandske tamilere, der bruger Tamil Eelam projektet i vesten som et platform til at markere sig og for at samles om - hvilket giver dem en etnisk identitet i en globaliseret verden som tamiler og noget som de kan bruge til at forklare deres eksistens i vesten og deres liv som flygtninge.

2.3 Tamil Eelam projekt ender med at marginalisere dem, som det ellers skulle have beskyttet
Det mislykkede forsøg på at etablere den geografiske og statslige del af Tamil Eelam har været et mareridt for alle tamilere bortset fra dem, der er kommet til vesten. De grupper som blev lovet bedre muligheder, og rettigheder i det kommende Tamil Eelam, hvis medlemmer også betalte drømmen med deres liv, ender med at blive de største tabere.
Det tamilske samfund er ikke færdigt udviklet og der er struktur og forhold i det, som kun producerer smerter og tragedier. Krigen har gjort tingene endnu værre og har skubbet disse mennesker og deres eksistens yderligere mod marginen.

******************

Note 1.:

Rajani var født i Jaffna af veluddannet og højkaste kristne tamilske forældre og blev læge og professor i en ung alder. Men hun er mest kendt for sit engagement for at skabe bedre forhold for de svage og kvinderne på Sri Lanka.
Som kvinde brød hun datidens normer og traditioner. Hun forelskede sig i en singaleser fra en fattig og underklasse miljø og fik to døtre med ham.

Hun var en af de ellers første kvindelige medlem af de tamilske tigre Mens andre forlod Sri Lanka til fordel for et luksuøs liv i vesten, valgte hun frivilligt at komme tilbage til Jaffna midt under krigen for at tjene sit folk, efter have afsluttet sin ph.d. i England, og etablerede et kvindecentre for kvinder, der blev voldtaget af soldater. Hun startede et terapiforløb for disse kvinder, som samfundet havde travlt med at udstøde. På det tidspunkt var der intet etablerede tilbud til disse kvinder.

Hun skrev en veldokumenteret bog om overgreb på civile tamilere, der var begået af regeringen, de indiske soldater og de forskellige tamilske grupper. Hun var den eneste, der systematisk indsamlede de overgreb, som indiske soldater begik mod tamilerne.

Som mor til to små piger i en alder af 34 år, blev hun likvideret på åben gade af de tamilske tigre. I 2005 blev hendes liv filmatiseret af en canadisk fødte jødisk kvinde som dokumentar. Filmen har vundet mange priser for sin skildring af Rajanis liv og hendes kamp for tamiler, kvinder og andre, som er undertrykt på Sri Lanka.

Pathbanaba. Daværende leder af EPRLF. En af de få politisk dannede ledere blandt alle tamilske oprørsledere.