Ramanan Balasubramaniam

Ramanan Balasubramaniam

Statistikker> artikler : 3 , kommentarer : 3 , blog : 6

ForsideHomeramananblog › Kommentar til Bas

Kommentar til Bas

Kommentar til Forbrydelsen : den srilankanske udgave - og de dansk-tamilske sites hykleri

Kære Bas

Jeg ved ikke, om din kritik også var henvendt til mig. Jeg vil alligevel forsøge at gøre rede for hvordan jeg ser på det. Nu hvor andre hjemmesider ikke ville have mine artikler på deres forside eller blankt afviser at publicere dem, har jeg været glad for, at www.nizhal.dk findes, hvor man kan publicere artikler om konflikten med kritiske vinkler. Jeg tager kun ansvar for mine artikler.

Den unge målgruppe og videoen

Min målgruppe er udelukkende dansk‐talende tamilske unge, når det gælder mine skriftlige publikationer. Jeg har flere gange forsøgt at skrive artikler til denne unge målgruppe for at formidle en nuanceret og kritisk viden, der også opfordrer de unge til at udøve en vis portion selvkritik. Jeg har længe ment, at udenlandske tamilers engagement ikke altid er konstruktivt, og ikke altid afspejler de srilankanske tamilers behov og ønsker. Jeg kan nævne flere forhold, som belæg for dette. Men et kendt eks er, at de tamiler, som i flere dage i flere lande i flere måneder gik på gaden i europæiske lande for at standse krigen, havde været tilhængere af, at tigerne startede krigen, indtil de opdagede, at tigrene var ved at tabe krigen. Jeg synes, det er vigtigt at vi udfordrer den unge generations ofte lidt firkantede holdning med nuanceret og kritiske viden. Det har været mit eneste mål med mine skriverier. Meget få tamilske medier er uafhængige og kun få af dem har ikke været kontrolleret af de tamilske tigre. Det sammen med de vestlige mediers begrænsede dækning af konflikten. Det har betydet, at en stor del af tamilerne har været henvist til nyheder og nyhedsdækning, der er meget ensidig og næsten kan karakteriseres som propaganda end journalistik eller folkeoplysning. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man også koncentrerer sig om den unge målgruppe, der overengagerer sig i konflikten ud fra deres egne etnoeksilskidentitet behov.

Som du også ved, skal man helst være populist blandt tamiler og spiller den samme melodi flere gange for at få tamilerne til at føle sig godt tilpas. Jeg har konsekvent nægtet at deltage i denne form for følelsesmæssigt ritual. Jeg har i stedet for at opfordre appellere til deres offerfølelser forsøgt at give dem flere mere viden, så de selv kan tage stilling til krigens komplekse virkelighed. Det er min vurdering, at alle tamilere har set videoen du omtaler. Desuden er videoen blevet en fast del af forsiden på mange tamilske hjemmesider, hvor unge tamiler henter deres viden. Derfor mener jeg ikke, at jeg behøver skrive om den selvsamme video. Jeg er heller ikke blevet overrasket over de grusomheder, vi ser de tilfangetagne tigersoldater bliver udsat for. Det er en barsk og brutal behandling. Desværre kommer det ikke bag på mig, at de srilankanske soldater udøver disse grusomheder. Jeg har i flere af mine artikler nævnt de voldsomme og grusomme overgreb og den hensynsløse vold som srilankanske stat og soldater har udsat tamilerne for igennem tiden.

Hvis jeg nu havde skrevet en artikel om videoen

Hvis jeg nu alligevel havde besluttet mig for at skrive om filmen ville jeg have valgt at belyse den med andre perspektiver og vinkler i endnu et forsøg på nuancere holdninger hos unge tamilere. Jeg vil have lagt fokus et andet sted. Jeg vil have argumenteret for, at det er den teknologiske udvikling, hvor mobiltelefoner med kameraer, er blevet allemands eje, også i den tredje verden, der har gjort det muligt at afsløre nogle af de overgreb, som de srilankanske soldater begik. Srilankanske tropper har stået bag adskillelige organiserede overfald på flere tusinde uskyldige tamilere i de sidste tyve år, alligevel får denne episode en central betydning i forhold til at overbevise omverdenen om de overgreb tamilerne har været vidne til.

Efter min mening er det det levende billede, der er optaget med mobiltelefonen, der gjorde en forskel i forhold til hvorfor den bliver vist i PÅ alle verdens TV kanaler. Det er ikke sikkert, at episoden ville have fået meget omtale, hvis det var to srilankanske soldater, der fortalte hvad deres soldaterkammerater foretog sig på slagmarken mod tamilske tigre til en lokalavis. Jeg ville i den samme artikel også have nævnt, det er formentligt singalesiske journalister, der har lækket videoen til den internationale presse.

Krigsforbrydelser

Jeg ville også have påpeget, at det er vigtigt, at man fortsat opretholder fokusset på de krigsforbrydelser, der blev begået af den srilankanske regering med henblik på at drage nogen til ansvar. Selv om tigerne også har stået bag adskillelige overgreb mod civile tamilere i den sidste krig, såsom at henrette de flygtende tamilere og tvinge civile til at opholde sig tæt ved frontlinjen, noget som er veldokumenteret af de internationale samfund, er det svært at rejse tiltale mod dem, nu hvor de ikke eksisterer mere. Alligevel skal deres forbrydelse også under den sidste krig bør undersøges med henblik på afdække deres behandling af civile tamiler. Et par undersøgelser, som blev iværksat af den nuværende srilankanske regering for at tilfredsstille det internationale samfunds krav, har kun været en skueproces for at lette det diplomatiske pres. Derfor er det vigtigt, krigsforbrydelser bliver undersøgt af internationale aktører.

Maj 2009 kan blive juli 1983 for den unge

Af hensyn til forsoning og for at undgå nye mytedannelser, er det også vigtigt, med en uvildig undersøgelse af de sidste dage i borgerkrigens afsluttende fase. Der er tamilske medier, der siger over 50.000 døde og FN skønner omkring 10.000. Der er en fare for, at den brutalitet og vold som denne sidste krig har påført tamilerne, har skabt voldsomme nationale ar, som er svære at heale, som kan udvikle sig til et regulært had mod singaleserne og den singalesiske regering og kan gøde jorden for yderligere splittelse. Hvis de sidste dages hændelser ikke bliver undersøgt af en uvildig part og der ikke bliver placeret et ansvar, risikerer man, at vreden og historien kan skabe kimen til latente konflikter i fremtiden. Den vil få den samme symbolske betydning for den unge generation af tamilere i vesten, som juli 1983 havde for den ældre generation og for fremvæksten i oprørsgrupper. Fordi det er foregået i den unges tid, ville de unge få deres forældres fortællinger om at tamilerne bliver myrdet og etnisk udrenset bekræftet og konsolideret. For de unge, som leder efter en stærk og ren tamilsk identitet i vesten i en globaliseret verden, hvor den tamilske kultur er under kraftig forandring, ville maj 2009 gå hen og blive en ny epoke og en identitetsmarkør, der kan skabe fortsat ustabilitet i forhold til Sri Lanka. Derfor synes jeg også, det bør være i singalesernes interesse at få hele den sidste krigs forløb undersøgt. Der er også meget usikkerhed om hvordan og hvorledes tigernes leder blev dræbt.

Det vil tage land tid

Jeg ville også have nævnt, at det formentligt vil tage lang tid, måske flere år, før man kan rejse tiltale mod de personer fra regeringen, der bærer et direkte ansvar for de massive civile lidelser. Det er meget svært at rejse tiltale mod en siddende præsident. Så vidt jeg ved, er det kun sket engang ogher for nylig mod Sudans siddende præsident. Tamilske organisationer i lande som England, Canada og USA fortsat arbejde på at omverdenen og de internationale organisationer ikke mister interessen for hændelserne. Her bør disse tamilske organisationer også bør erkende, at tigerne også har begået overgreb på tamiler. Nogle af disse organisationer som i dag arbejder for at anbringe Sri Lanka foran domstolene er utroværdige, da de slet ikke vil erkende eller acceptere de overgreb, som tigerne begik på mod tamilerne, hvilket er veldokumenteret.

I lande som Chile og Argentina gik der et par årtier, før det blev muligt at rejse tiltale mod disse landes tidligere diktatorer. Det kræver formentlig en magtskifte i Sri Lanka før det er bliver muligt. Det vil sige, den nuværende præsident og hans parti skal miste magten til oppositionen før det bliver realistisk. Det kræver også at enhver siddende srilankansk regering tør at tage det skridt og aflevere forbryderne til det internationale samfund. Hvis en siddende regering oplever, at den krigsforbryderanklagede tidligere præsident fortsat nyder en stor folkelig opbakning, kan det blive svært for den at udlevere ham til domstolene i udlandet. Det betyder, at den popularitet som Rajapakse nyder blandt singaleserne skal falde væsentligt. Og det vil også ske med tiden, tyder det sidste valg meget på. Derfor snakker vi om noget, der først kan se om 7‐15 år. Det lange seje træk skal tamilerne også være forberedt på.

Jeg vil også nævne, at de tamilske TV kanaler fortæller jævnligt om videoen og drabet på journalister. Derfor har videoen som du nævner, har fået sit eget liv og kører med opmærksomhed. Det tror jeg også de unge er bevidst om.

Tamilerne er tavse om tigernes forbrydelser

Jeg ville i den selvsamme artikel, også have brugt en spalte på at fortælle min målgruppe, som helt fejlagtigt har et alt for romantisk billede af tigerne, at tigerne nedslagtede over 401 singalesiske politifolk, som overgav sig til tigerne endda efter en aftale om overgivelse i Batticola den 11.juni 1990. Og om de flere hundrede tropper, som blev nedslagtede som kvæg, da tigerne angreb Mullaitiv befæstningen tilbage i 1990ene. Det er ikke for at latterliggøre eller undervurdere videoens brutalitet, men for at understrege, at tamilerne forholdt sig tavse og udviste en ligegyldighed, når tamilernes egne repræsentanter begik, akkurat det samme overgreb mod uskyldige muslimer og singaleserne.

Det er ikke mit indtryk at unge har viden om disse og mange andre ting. Nu hvor omverdenen ikke har udvist den store og kontinuerlige interesse for at dække den srilankanske konflikt i mange år, havde tigerne og deres romantikere frit spil i forhold til at give tamilerne et propaganda billede, der kun havde det formål, at styrke deres egen magt og interesser.

Hvordan fungerer debatten blandt unge udenlandske tamilere

Man skal være populist blandt tamilerne og appellerer til offerfølelsen, så bliver man båret frem og opnår heltestatus. Hvis man nægter det, efter at have indset at tingene er mere komplekse, og hvis du begynder at vurdere tingene ud fra en faglig og saglig vinkel, bliver du derimod ekskluderet og risikerer at blive stemplet som forræder, hvis du er heldig at bo i vesten. Hvis du derimod er uheldig og bor i Sri Lanka kan både tigerne og regeringen have gjort dig færdigt for lang tid siden. Den hjemmeside som er mest populære for tiden blandt tamilere i Danmark tillader ikke forside artikler indeholder saglig og faglig kritik af tigerne, Det er ikke noget godt tegn for den kommende generation eller ej heller for det tamilske samfund. Selv de artikler som har en saglig og faglig vinkel på krigen bliver kasseret. Du må da være bekymret som en intellektuel og en samfundskritiker at vi er på vej til at ensrette de unge.

Hvem skulle have beskyttet kritikkerne

Jeg vil opfordre dig til at gå i fronten som intellektuel og som samfundskritiker blandt tamilere, så vi kan få bedre rammer for dialog og diskussioner uden at frygte for vores liv, og for at blive svinet til. Du ved udmærket hvilke vilkår som mange af os har levet under i Danmark og i andre steder i vesten, hvis vi ytrede os for kritiske og for saglige i forhold til konflikten. Derfor ærgrer det mig, at du forholdt dig tavse i lang tid og ikke markerede dig til fordel for den enkelte tamilske borger i Danmark, der ofte blev chikaneret og truet. Det er blandt andet en samfundskritikkers opgave at forsvare og beskytte det enkelte individs ret til at fremlægge og ytre synspunkter, selv om den ikke deles af majoriteten. Du har måske selv været nervøs for om folk ville kunne misforstå dig og ville sætte dig i bås. Hvis det er tilfælde, har jeg forståelse for din lange tavshed. Det er nemlig meget omkostningsfuld at være en menig mand og at stå frem mod en kæmpe apparat, og mene noget andet.

Jeg ville ønske, jeg kunne finde mere tid og ressourcer til at skrive flere artikler løbende. Jeg har besluttet mig for at skrive et par artikler mere i den kommende måned til den unge målgruppe. Til sidst vil jeg gerne sige, du har et godt sprog. Det er dejligt når man ser, unge tamilere svinger med sproget som du gør.

Måske er der bedre tider på vej. Jeg lagde mærke til at der er et par unge, der skriver i vaanam, at man vil gå efter bolden og ikke manden, som ellers har været traditionen, når vi diskuterede konflikten.

Note: jeg har bedt om at indsætte min kommentar som et nyt indlæg, og ikke som en kommentar, da den er blevet for lang.


Log in or create a user account to comment.