Ugens brok: Hvor bliver anstændigheden af?

Jeg kan tit blive imponeret over, hvor primitiv en tankegang man kan have. I Danmark er vi så imponeret over os selv. Hvis man spørger en gennemsnitlig dansker, findes der ikke noget bedre end Danmark (når man lige ser bort fra vejret og skatten). Det har jeg også selv gentaget overfor andre, masser af gange gennem tidens løb, men det er ved at være fortid nu.

Det er blevet til lidt for meget indvandredebat og en tand for meget ytringsfrihed snak. Alle er blevet eksperter på disse områder. Selv om man har en fornuftig skolegang i Danmark, er den generelle viden på et langt lavere niveau sammenlignet med andre lande, jeg har været ude at besøge. Det er lidt synd. Engang var Danmark demokratisk, humoristisk og ikke mindst humanistisk.

I dag skal man kigge langt efter folk, der vil give en hånd, når man falder på gaden.

Jeg kan huske tilbage i 1986, da vi lige var ankommet til Danmark. Folk var smilende, gæstfrie og utrolig hjælpsomme. Af en eller anden underlig grund, er disse mennesker forvundet. Hvor og hvorfor kan jeg kun gisne om.

I de sidste 20 år er der sket en markant "udvikling" i Danmark. Man er blevet tolerant overfor intolerance, og man synes, at det er ok, at ytringsfriheden skal plejes og beskyttes til enhver pris, selv om det indebærer, at man træder hinanden over tæerne.

Det er som om, at vi i Danmark mener, at vi har de rigtige holdninger, og vi har det rigtige demokrati. Vi er ret god til at kritisere de andre, men derimod er vi ikke særlig flinke til at lytte til, hvad de andre mener om os.

Hvis vi går tilbage til Muhammedsagen, så synes man jo, at det er ret fedt at tegne en bombe på hovedet af en guddommelig figur, som fylder en stor del af muslimernes (ca. 1,5 milliarder) hverdag, hvorimod sandaler med Jesus figur omgående skal fjernes fra hyldene. Ja, vi kan godt lide at være dobbeltmoralske, og vi kan også godt lide at nedgøre andre befolkningsgrupper med henvisning til ytringsfriheden.

Ja, jeg ved godt, at vi bor i Danmark, og ikke i Saudi Arabien, men skal det egentlig gøre en forskel? Vi er vel trods alt mennesker alle sammen, der skal leve med respekt for hinandens forskelligheder, herunder religion, sprog, kultur, mm.

Det man glemmer er, at vi i Danmark har en bestemt kultur, tankegang, livstil, humor og en masse andet, der kendetegner os som dansker. Det gør, at vi har en underforstået/indforstået måde at handle og leve og sige tingene på. En eller anden vittighed, som vi griner af i Danmark, vil man ryste på hovedet af i England, selv om afstanden mellem de to lande blot er et par timer.

Man behøver ikke engang tage til England. Vi har i Danmark jyder, fynbo og københavnere, hvor vi også kan ryste på hovedet af hinanden. Vi mennesker er forskellige. Det behøver ikke være hudfarve og religion, eller om man er dansker, somalier eller tamiler for den sags skyld. Det er den mangfoldighed, man har svært ved at acceptere i Danmark.

Det jeg prøver at sige med ovenstående er, at man ikke skal kræve af andre, at de skal respektere den form for humor og frihed, man har i Danmark, når vi selv har svært ved at acceptere de andre og den måde de lever og dyrker deres religion på.
Jeg er i den "heldige" situation, at jeg ikke er muslim. Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg ville have regereret med al den omtale og diskussion om muslimer, der dominerer både medierne og dansk politik.

I dagens Danmark kan du tillade dig at sige hvad som helst, og slippe af sted med det med henvisning til ytringsfriheden.

Det seneste med den svenske valgkamp, er endnu et godt eksempel på, hvor tolerante danskere er, med hensyn til at acceptere diskrimination af en befolkningsgruppe, igen med henvisning til ytringsfriheden. Målet helliger midlet?

Se bl.a. videoen her:

http://www.youtube.com/watch?v=89ZsWVWR9SM

Mener du ikke, at der er tale om diskrimination af muslimer?

Jeg læste en artikel med overskriften Dansk debatkultur kender ingen grænser (http://www.information.dk/243216).

Heri skrives bl.a. følgende:

»Hvis man udsætter den for, hvad jeg kalder, jødetesten, så står det meget klarere: Hvad hvis vi erstattede horden af burkaklædte kvinder med jøder? Ville man så ikke også i Danmark betragte den som langt over grænsen? Så længe det er muslimer, har danskere svært ved at se det som krænkende, det forstår jeg, men i Sverige har vi forsøgt at bevare et vist niveau i debatten. Og her har pressen selvfølgelig et ansvar. Jeg ser ikke kun TV4’s ansvar som et lovmæssigt ansvar, men også som et moralsk ansvar for at vi ikke får en debatkultur, som den I har i Danmark.«

Jeg er ret enig i den udlægning. Jeg synes, at man burde tage ovenstående til eftertragtning, og tygge lidt videre og se om, det ikke er på tide, at man overvejer begrebet ytringsfriheden kontra respekt for hinandens værdier, kultur og religion.

Vi er ikke længere et lille land Danmark. Verden er globaliseret, og grænserne eksisterer blot på kortet. Det gør, at vi er nødt til at tænke anderledes. Med den teknologiske udvikling, er vi blevet verdensborgere, der lever i fællesskab med milliarder af andre mennesker med meget forskellige holdninger, livstil, og ikke nødvendigvis forstår vores satire tegninger eller vores humor. Det er vi nødt til at respektere, hvis vi fortsat skal være i fronten med demokrati, og bevare de kristne værdier som medmenneskelighed, næstekærlighed og meget andet godt som danskere er opdraget med.

Jeg håber ikke, at jeg har trådt nogen over tæerne med denne blog. Det er et resultat af frustrationen over den seneste tids debat omkring udlændinge og ytringsfrihed.

/mathi