Den historieløse ungdom

I det dansk-tamilske onlinemiljø har Eelam-krigen ofte været genstand for en følelsesbetonet og livlig debat. Hvis der har været et emne, som kunne få følelserne op i kog, har det været den srilankanske borgerkrig.

En sjælden gang er spørgsmålet om tamilernes oprindelse dukket op, og i den forbindelse viste det sig at en del unge med tamilske baggrund, har et manglende kendskab til eller unuanceret viden om tamilernes historie. Eelam-tilhængere har eksempelvis anvendt historien som argument, for en selvstændig stat, hvilket umiddelbart ikke er problematisk, men desværre er deres historiefremstillingen ofte ensidig, sort/hvid og præget af det røde/gule Eela-tamilske verdenssyn. Konsekvensen er at der er gået politik i den tamilske historiefremstilling. Denne selektive, ensidige og nationalistiske historiefortælling satte klare aftryk på en række debattørers indlæg, kommentarer og udsagn. Jeg mener, at der er god grund til at være kritisk, overfor den tamilske historiske selvopfattelse, hvor tamilerne glorificeres, som man så det i forbindelse med premiere til Filmen Ellalan. Jeg af er den holdning, at det er halv-farligt og skadeligt at ophøje en etnisk gruppe til noget den ikke er. Tamilere er ikke ufejlbare, perfekte eller nogen moralsk overlegen folkeslag. Konsekvensen af denne politiserede historie opfattelse, er at store dele af den tamilske ungdom, har fået en nationalistisk historiefortælling ind med modermælken, hvilket desværre medvirker til at sløre for al kritisk og selvstændig tænkning.

Omvendt er der en gruppe tamilere, der tager afstand fra deres tamilske rødder. Disse assimilationsivrige tamilere, har travlt med at fortælle omverdenen, hvor danske og ikke-tamilske de er, og betragter tamilere som et primitivt og underudviklet folkeslag, med en tilbagestående kultur og latterliggøre denne hver gang de har mulighed for dette, samtidig med de fremhæver den danske kulturs fortræffeligheder. Disse unges syn på tamilske indvandrere og efterkommere er ofte ligeså ignorant og fordomsfuld, som de mest fremmedængsteliges danskeres generelle syn på ikke-vestlige indvandrere. De er i værste fald deciderede flove over deres tamilske baggrund. Modsat eelam-tilhængerne synes de über-vestlige tamilere at undervurdere tamilere og nedprioritere tamilsk kultur og, og udviser en ligegyldighed eller decideret foragt overfor tamilsk kulturhistorie, kunst og litteratur.

Noget kunne tyde på at en stor andel af tamilske unge har et manglende kendskab til tamilernes historie. Tanken om at tamilske unge er præget af en vis historieløshed har da strejfet mig, hvilket i mine øjne er ret sørgeligt, idet den historiske viden i bedste fald kan give et bud på, hvorfor tamilerne er, som de er i dag, og bl.a. kan give svar på, hvorfor uddannelse har en vis betydning for tamilere. Hvorfor den tamilske nationalisme er blevet militariseret, og hvordan til en mand som Prabaharan kan samle de srilankanske tamilere.
Så er der nogen der måske tænker, hvorfor er tamilernes historie vigtigt? Uanset om vi kan lide det eller ej, er vi produkter af tamilsk-srilankansk historie, og denne er vigtig, fordi at vi bedre kan forstå nutiden, hvis vi kender til datiden, og måske vil det endda give os en større forståelsesramme, der kan gavne vores ageren i fremtiden.

I de kommende blogs vil jeg gennemgå centrale aspekter af de srilankanske tamileres historie ud fra de historiske begivenheder på Sri Lanka, der har haft en væsentlig indflydelse på den srilankansk-tamilske etniske identitet og transformationen af denne. Her vil jeg bemærke, at jeg ikke er historiker, men primært interesserer mig for tamilsk identitet igennem historien og dennes udvikling, og det ville mine artikler bære præg af. Derudover er formålet med blogserien at give et indblik i den tamilske nationalismes historie, og hvordan den har udviklet sig i Sri Lanka’s historie, med centrale aktører som Ponnambalam, Chelvanayagam og Prabaharan, og serien vil bl.a. beskæftige sig med tamilernes oprindelse, koloniseringen og den tamilske nationalismes udvikling.